Blog
5 pro-tips til din digitale markedsføring
I dette indslag kommer vi omkring følgende 5 punkter:
Let’s get to it!
Tracking
Når vi taler tracking, taler vi ofte om det data man behandler er first-, second-, third- eller zeroparty data.
For at forstå, hvordan og hvorfor tracking er essentiel for din digitale markedsføring, er det vigtigt at forstå forskellen på de 4 datatyper.
Firstparty
- Direkte datasamling
- Høj troværdighed
er den data du indsamler ved at være i direkte kontakt med dine kunder. Firstparty data har du fx. indsamlet via et salg, som har givet dig data såsom: e-mail, telefonnummer og adresse.
Secondparty
- Indirekte datasamling
- Middel troværdighed
er den samme data som firstparty, men som deles med dig, af en troværdig samarbejdspartner. Det kunne fx. være data du fik ind, ved at du solgte dine produkter hos en forhandler, som her videregav data til dig, fra de salg som blev lavet på dine produkter.
Thirdparty
- Indirekte datasamling
- Lav troværdighed
er data som indsamles af en anden partner, som ingen tilknytning har til hverken dig, dit produkt eller din virksomhed. Det kunne fx. være Facebook, som fortæller dig hvem de mener kunne være interesseret i babytøj. Oftest er denne form for data, den mest utroværdige, da både first- og secoundparty data har en direkte eller indirekte tilknytning til dig.
Zeroparty
- Direkte datasamling
- Høj troværdighed
er data som du får fra kunden, som kunden af egen vilje har valgt at oplyse dig. Zeroparty data kan være meget nyttig i din søgen på nye kunder, da det er data du aktivt har været ude og søge. En måde at indsamle denne data på, kunne være vha. tilmelding til dit nyhedsbrev, hvor du både får kunden til at udfylde navn, mail og hvor gammel deres barn er (zeroparty), til at kunne målrette markedsføringen endnu mere korrekt.
Når man som virksomhed vælger at annoncere på de digitale medier, er det essentielt at de respektive tracking-kilder er opsat korrekt. Både Meta (Facebook/Instagram) og Google har deres egne kilder, som de bruger til at indsamle data, fra besøgende på din hjemmeside og vigtigst af at, bruger disse data, til at forbedre din annoncering. Derudover giver det dig, et helt fantastisk indblik i, hvilke personer, der besøger din hjemmeside.
Som minimum anbefaler vi, at man opsætter Meta Pixel og Google Analytics 4.
Branding
Om du er et nyere eller ældre brand, gør i og for sig ingen forskel, når det kommer til at brande sig selv. Vores første tip er, at du får opbygning en branding, omkring din virksomhed. En rigtig god måde at gøre det på, er ved at lave nogle trafik-annoncer på Facebook/Instagram.
Måden du gør det på, er faktisk ret simpel.
For at demonstrerer det, tager vi udgangspunkt i en nystartet virksomhed, som sælger babytøj via. egen webshop.
Babytøj er i den kategori vi kalder “red ocean”, altså konkurrencen er stor. For at en potentiel køber kunne finde på at handle i webshoppen, skal man først overbevise køberen om at webshoppen er et troværdigt brand, som er til at stole på og at webshoppen rent faktisk kan opfylde det behov, køberen sidder med.
Ved at eksponere den potentielle køber gentagne gange for brandet, med forskelligt indhold, såsom webshoppens bæredygtighed, kundeanmeldelser, produktets kvalitet, mm., bevæger den potentielle køber sig tættere og tættere på at blive til en kunde. – eller det vi i daglig tale kalder gennem funnels.
Det handler altså ikke udelukkende om, at lave salgs-annoncer, til formål om at få kunder til at købe. Det handler i langt højere grad – og specielt i starten – om at brande sig selv.
Hvad er virksomhedens historie?
Hvad skiller dig ud fra dine konkurrenter?
Hvorfor skal dine kunder købe hos dig?
Som minimum anbefaler vi, at 50% af dit fokus og annonceringsbudget lægges på at skabe brandawareness og trafik.
Kundens adfærd
Årsagen til at man starter en virksomhed op, er for at tjene penge. Selvfølgelig ofte med et mål om at hjælpe flere eller på den ene eller anden måde, gøre livet lettere for en særlig målgruppe.
Ofte når vi bruger termer som konverteringer, kobler vi det sammen med køb. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.
Det kan i lige så høj grad være et klik, altså en potentiel kunde, som klikker på et nyhedsbrev eller en annonce.
Det er enormt vigtigt at vi forstår værdien bag vores kunders handlinger, før de konverteres til køb.
Måden at få endnu mere indsigt i dine kunders adfærd, er ved at undersøge markedet og i særdeleshed anvende zeroparty datasamling, som højere oppe beskrevet, handler om aktivt at indsamle data fra dine kunder – også før de køber hos dig første gang. På denne måde kan man gøre være utrolig specifik i forhold til det indhold, man ønsker at rette mod kunden.
Mål
Som et led i at annoncere på de digitale platforme, anbefaler vi altid at man sætter sig mål. Hvilket mål du sætter, er helt op til dig, vær dog sikker på, at det er et mål som passer til din forretning.
I Emprove Marketing er de mål, vi ofte måler performance på, ROAS. Også kaldet Return On Ad Spend – altså hvor mange gange fås pengene igen, målt op mod budgettet på annoncering.
For eksempel:
Brugt budget: 10.000 kr
Konvertingsværdi: 35.000 kr
ROAS: 3,5
Vi måler det særligt på annonce-niveau, så vi ved hvilke annoncer vi skal skrue op for og bruge mere af vores budget på og hvilke vi evt. skal slukke for.
På den måde er vi sikre på at annoncekronerne bruges bedst mulig.
Mål til trafik-kampagner:
CTR (Click Through Rate): Hvor mange af de personer der ser annoncen, klikker på det.
CPC (Cost Per Click): Hvor mange kroner betales for at få et klik på en annonce.
Alt afhængig af hvilket mål man går efter, er det en god anbefaling at man ved, hvornår man foretager hvilke ændringer på en annonce – og hvorfor.
Vækst
Det sidste punkt at vi valgt er vækst. Altså, hvordan kommer du fra 1 kunde om dagen, til 10 kunder om dagen og fra 10 kunder om dagen til 100 kunder om dagen, ved hjælp af digital markedsføring?
Det kræver, som du sikkert har gættet, en lang række tiltag, som naturligvis også går udover digital markedsføring, eksempelvis udvalg, priser, layout på hjemmeside, levering og meget, meget mere.
Men lad os snakke om det, vi kan gøre noget ved, nemlig den digitale markedsføring.
Vores anbefalinger er altid, at man som minimum bruger både Meta, Google og E-mail annoncering, for at nå bredt nok ud til potentielle købere. Og det vi altid gør, er at fokusere mest på det område, hvor interessen er størst. Det varierer utrolig meget. Men når man har fundet ud af, hvor ens besøgende og salg hovedsageligt kommer fra, giver det altså mening at fokusere på det.
På den lange bane handler det altså ikke om at fordele sit fokus mellem hver platform, men i højere grad fokusere på den kanal, dine kunder og besøgende helst vil høre fra dig på.
Som et andet led i vækst, kræver det naturligvis også, at man tør satse. Det kan eksempelvis gøres ved at øge sit fokus i en given periode på en given målgruppe, men mest af alt, handler det om, at der er blevet brugt nok energi på branding.
Kan din virksomhed fortælle en historie?
Har du en mission med din produkt?
Differentierer du dig tilstrækkeligt fra dine konkurrenter?
I så fald skal væksten nok komme.